Bageferment

Nu har jeg fundet noget nyt - igen!

Efter at have bagt med økologisk gær i et godt stykke tid - med de spændende hvedesorter fra Aurion, som kan købes i nogle af helsekostbutikkerne - skulle jeg også prøve at bruge bageferment (købes samme steder).

Jeg anede ikke, hvad det var, men viste sig at være noget der ligner hvide birkes og købes i en lille flad plastikæske.
Det er en længere proces at komme i gang med at bruge det. Først skal det røres op med grahamsmel og vand og stå i 24 timer (tror jeg nok det var) ved ca 37 grader (og hvor har man lige det?) Jeg satte skålen i medicinskabet over radiatoren i badeværelset, hvor der nok er varmest. Derefter skulle der tilsættes mere mel og vand og det skulle stå igen. Så var det klart til at blive brugt - eller sat i køleskabet klar til brug. For når man så skal bage, skal der laves en fordej, som skal stå i 12-14 timer ved 25 grader (sat samme sted). Til fordejen skulle der kun bruges en halv spiseskefuld og efter at have stået de 12-14 timer så det ud som på dette billede. Det er gæringen, der har frembragt alle de små bobler og når brødet bliver bagt får det en meget behagelig let syrlig smag og masser af små huller - helt uden brug af gær, meget mærkeligt.

Forår

De fleste af os har specielle ting, der viser forårets komme. En af de ting, der får mig i rigtigt forårshumør er at sætte kartofler til forspiring, så mit billede af foråret ser sådan ud.

De skal i jorden omkring 1. april, hvilket vil sige til påske i år, så skulle der gerne være nye kartofler midt i juni måned, hvis man kommer forbi huset på Samsø på det tidspunkt, og der har vi jo allerede spist aspages i over en måned.

Der er aspargeskartofler, Bintje, Sava og Folva, hvor Bintje og Folva er nye sorter i vores have, mens Sava og aspargeskartofler har været dyrket mange gange og til stor tilfredshed rent smagsmæssigt. Sidste års tørkeperiode tidligt på sæsonen betød at kartoflerne blev meget kedelige og det gik især hårdt ud over løgene, som slet ikke blev ordentligt udviklet.

Det har betydet, at vi i år har måttet købe løg fra langt før jul, mens vi i de gode år næsten er selvforsynende. Så i år skal løgene have vand i tørre perioder i vækstsæsonen, hvis vi ellers er på øen, så vi kan vande. Ifølge bøgerne strækker vækstsæsonen, hvor løgene sætter den grønne stængel, sig frem til midsommer, hvorefter løgene begynder at leve af stængelen og selve løget gror, og så er det færdigt til optagning og tørring, når stængelen er visnet ned.

Gode naboer

Vi har nogle rigtigt gode naboer på Samsø.

Forrige gang vi var derovre kom den ene af vores naboer med en nyfanget laks - den var stor, så vi bad om kun at få en del af den. Vi ville simpelt hen ikke kunne spise så meget fisk. Man kan selvfølgelig fryse fisk ned, men da vi i øjeblikket har håndværkere, sker det at de har haft slukket for strømmen og så glemt at tænde igen, og så er det ikke godt at have haft fisk i fryseren, rådden fisk lugter helt forfærdeligt og lugten er næsten ikke til at få væk igen.

Og her er så et lidt bedre billede:

Vi grillstegte laksen og det smagte helt fantastisk godt - selvom hele hytten stank af stegt fisk bagefter.