Novemberkaktus

Vi har en rigtig flot novemberkaktus - og i år lever den op til sit navn. Så vidt jeg husker tog Erik et skud fra min mors plante, den dag hun blev begravet. Det er ikke helt sikkert, at jeg husker rigtigt, men jeg synes, at min erindring om blomstens oprindelse er ganske smuk - det var i hvert fald en meget underlig dag. Det var 1. maj og på vej i toget så vi flere marker fyldt med blomstrende mælkebøtter. Begravelsen foregik fra kapel i Slagelse, og præsten kørte derefter min far og os til Stenmagle via Munke Bjergby, hvor min far var vokset op. Jeg var tit hos min farmor og farfar, da jeg var barn, og for at det ikke skal være løgn, så havde min farmor faktisk en rigtig stor novemberkaktus, og sådan hænger livet nogle gange mærkeligt sammen. Min farmors blomst var dog af den lyserøde slags - jeg synes, den mørkerøde variant er meget smukkere.

Gid jeg var på Samsø

Hvor ville det dog være rart om man var på Samsø og kunne gå ud i sin have og hente suppeurter til en god kraftig suppe, for det var altså lidt koldt her til formiddag, så tanken om varm suppe lå lige for.

Men vi skal da heldigvis afsted på fredag og være væk på en forlænget weekend og vi skal passe Kurts høns - det er så hyggeligt at gå og kigge på disse besynderlige fugle. De kommer drønende blot man kommer gående forbi, for de er efterhånden vant til at der falder lidt grønt af til dem - det er en rigtig god måde at slippe af med sit ukrudt på, selvom jeg en gang imellem tror de også må få kvalme, når de ser mig, for det er nogle gange ret store mængder de får serveret. Men det har jo også en fantastisk virkning på farven af æggeblommen - ikke noget med de der næste hvide blommer man får i købeæg, næh - her er der tale om æggeblommegult!

Dild

Mens vi var i gang med at plukke madæblerne før de blev blæst af kom der pludselig en mand ind i haven og spurgte om han måtte købe noget dild. Se, nu er det jo efterår og vi når aldrig rigtig at få noget ud af vores dild, men vi havde en enkelt lille plante, som vi havde brugt af til vores reje- og laksemadder. Der var godt nok ikke meget tilbage af den, men da jeg jo er et godt menneske og det lød til at han var i stort bekneb, spurgte jeg hvor meget han skulle bruge, for han kunne da godt få den sidste kvist af denne dildplante.


Men han skulle bruge meget dild sagde han, men han kunne jo godt se at den dild vi havde, der hvor vi stod ikke kunne bruges, men nede i den anden del havde han jo set at vi havde meget dild - så var det, der gik en prås op for os - han troede at vores aspargesplanter, som jo får lov til at vokse sig store efter skt. hans, var dild. Og det kan man måske ikke fortænke ham i, sådan set fra en bybos side - det ligner jo lidt - omend noget overdådigt.

samsø - ændret have

Vi har været på Samsø i 4 dage - og der er sket store ting; vi har nemlig fået en aftale med vores nabo om at mageskifte en del af vores mark med hendes nyerhvervelse. Det vil sige at vores have nu ser ud som på billedet.
Det betyder, at hun overtager den del af vores mark, der ligger ud mod Kolby Hovedgade, mens vi får den del af hendes græsmark, der ligger mellem vores have og vores mark, og vi tror, at det er en rigtig god idé - så nu skal vi til at lægge planer! Det er som at være barn i en slikbutik!

Brødbagning

Politiken nævner at der er flere og flere, der bager deres brød selv, og de mener, det er fordi købebrød er for dyrt. Det kunne jo også være, det var fordi købebrød er for ringe. Vi har bagt rugbrød hver 2-3 uge igennem mange år efterhånden, da købt rugbrød var fyldt med olieholdige frø og så klæge og smagsløse at det egentlig kunne være ligemeget. Og så er der jo altid tilsat div. E-numre.

Rugbrød er nemt at lave. Det kræver blot en surdej, som man også sagtens selv kan lave af kærnemælk, rugmel, salt og måske en lille smule gær - purister vil nok sige at det må man ikke, men man behøver jo ikke gå uden om gærdet, når det nu er lidt lavt lige her. Bland det hele sammen til en lind masse og lad det stå i en skål dækket med film i 3-5 dage ved stuetemperatur.

Derefter er det bare at blande 2 l vand, 4 spsk salt, surdejen og 2 kg rugmel og røre det godt rundt (i en stor gryde - suppegryde eller lignende). Dejen stilles til hævning ved stuetemperatur i 8-12 timer (alt efter hvordan man nu har planlagt processen).

Derefter røres 1 kg rugkærner (skårne, knuste eller hvad man nu kan få i butikkerne), en hvidtøl (KB Juleøl er allerbedst), og ca 2 dl vand ned i den forhævede dej. Det hele røres godt og når man ikke gider mere, tages ca 2 dl dej fra til surdej til næste bagning. Opbevares i glas med låg i køleskab - kan holde 3-4 uger - drysses med salt på overfladen (jeg ved ikke hvorfor, men sådan har jeg fået opskriften).

Hæld dejen i smurte rugbrødsforme. Efterhæves i 2-3 timer ved stuetemperatur og sættes i kold ovn der sættes på lav varme (150-175 grader). Bages i 3 timer (husk at pensle med vand med jævne mellemrum (hver halve time)). Står derefter en times tid efter at ovnen er slukket. Hældes derefter ud af formene.

Så det eneste der kræves er egentlig lidt planlægning, arbejdet er ikke særligt omfattende, og brødet smager godt.

Spiselig - ikke-spiselig

Hvilken herlig dag i dag. Solen skinner og jeg har været i skoven.

Rød fluesvamp er altså smuk:Som altid, når man er på svampejagt, bliver man egoistisk, så lige så snart man opdager, man ikke er alene i skoven på vej mod det sted, hvor der plejer at være Karl Johan'er, stiger blodtrykket. Heldigvis var de til fods, mens jeg var på cykel (god taktik!), så fordelen var på min side. Desværre viste det sig at området ved Hvidkilde var aldeles fri for svampe og de store træer var fældet, så det varer vist mange år, før man kan finde svampe i det område igen. Men jeg tror egentlig også at det er så overrendt på grund af bålpladserne, at jeg skal holde mig til det andet område, jeg plejer at afsøge. På vej derhen fandt jeg en birkerørhat. Jeg har aldrig fundet sådan en før, men nogle af mine venner fortalte engang at det var en rigtig god spiselig svamp. Og hvis jeg skulle have været i tvivl om det nu også var en birkerørhat, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var rigtigt, for den stod lige neden under et birketræ!
Videre på min vej fandt jeg endelig en Karl Johan (en af de lidt større), så jeg var glad, ikke en helt spildt tur, som det ellers ofte er, når turen henlægges til weekenden.
Da jeg endelig kom til det normalt gode sted, tja, så var der selvfølgelig heller ingen der. Sidste chance: Lidt nord for området fandt jeg sidste år en rigtigt stor Karl Johan, så jeg prøvede også der, og ENDELIG:


Der var en del svampe inden for 4-5 kvm, men da jeg kunne høre menneskestemmer i nærheden høstede jeg de andre svampe, før jeg forevigede denne.

Høsten er her:

Hjemlig hygge

Vi har alle vores egen idé om, hvad hjemlig hygge er.
Et af mine bud vises her

Vær beredt

En del af familiens beredskab til mødet med den københavnske trafik. Disse er dog primært til beskyttelse mod de andre cyklisters hassarderede kørsel.