fredag den 1. april 2011

Stenbiderrogn

Nu har hovedformålet med vores have jo altid været spørgsmålet om hvor vidt noget kan spises. Gårsdagens 'fisketur' gav jo også 1 kg stenbiderrogn. De blev renset uden de store problemer for de ligger faktiske inde i en meget stor pose, hvor man så forsigtigt skal frigøre de mange æg fra - de sidder faktisk ret godt fast, men efterhånden fandt jeg ud af hvordan man kunne skubbe dem af med fingrene - der var ikke brug for vand og piskeris eller andre listige metoder.

Vi frøs ca 700 g ned (fordelt i portioner) og spiste resten til frokost i dag - det var godt.