Novemberkaktus

Vi har en rigtig flot novemberkaktus - og i år lever den op til sit navn. Så vidt jeg husker tog Erik et skud fra min mors plante, den dag hun blev begravet. Det er ikke helt sikkert, at jeg husker rigtigt, men jeg synes, at min erindring om blomstens oprindelse er ganske smuk - det var i hvert fald en meget underlig dag. Det var 1. maj og på vej i toget så vi flere marker fyldt med blomstrende mælkebøtter. Begravelsen foregik fra kapel i Slagelse, og præsten kørte derefter min far og os til Stenmagle via Munke Bjergby, hvor min far var vokset op. Jeg var tit hos min farmor og farfar, da jeg var barn, og for at det ikke skal være løgn, så havde min farmor faktisk en rigtig stor novemberkaktus, og sådan hænger livet nogle gange mærkeligt sammen. Min farmors blomst var dog af den lyserøde slags - jeg synes, den mørkerøde variant er meget smukkere.

Gid jeg var på Samsø

Hvor ville det dog være rart om man var på Samsø og kunne gå ud i sin have og hente suppeurter til en god kraftig suppe, for det var altså lidt koldt her til formiddag, så tanken om varm suppe lå lige for.

Men vi skal da heldigvis afsted på fredag og være væk på en forlænget weekend og vi skal passe Kurts høns - det er så hyggeligt at gå og kigge på disse besynderlige fugle. De kommer drønende blot man kommer gående forbi, for de er efterhånden vant til at der falder lidt grønt af til dem - det er en rigtig god måde at slippe af med sit ukrudt på, selvom jeg en gang imellem tror de også må få kvalme, når de ser mig, for det er nogle gange ret store mængder de får serveret. Men det har jo også en fantastisk virkning på farven af æggeblommen - ikke noget med de der næste hvide blommer man får i købeæg, næh - her er der tale om æggeblommegult!