lørdag den 30. august 2008

Spiselig - ikke-spiselig

Hvilken herlig dag i dag. Solen skinner og jeg har været i skoven.

Rød fluesvamp er altså smuk:Som altid, når man er på svampejagt, bliver man egoistisk, så lige så snart man opdager, man ikke er alene i skoven på vej mod det sted, hvor der plejer at være Karl Johan'er, stiger blodtrykket. Heldigvis var de til fods, mens jeg var på cykel (god taktik!), så fordelen var på min side. Desværre viste det sig at området ved Hvidkilde var aldeles fri for svampe og de store træer var fældet, så det varer vist mange år, før man kan finde svampe i det område igen. Men jeg tror egentlig også at det er så overrendt på grund af bålpladserne, at jeg skal holde mig til det andet område, jeg plejer at afsøge. På vej derhen fandt jeg en birkerørhat. Jeg har aldrig fundet sådan en før, men nogle af mine venner fortalte engang at det var en rigtig god spiselig svamp. Og hvis jeg skulle have været i tvivl om det nu også var en birkerørhat, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var rigtigt, for den stod lige neden under et birketræ!
Videre på min vej fandt jeg endelig en Karl Johan (en af de lidt større), så jeg var glad, ikke en helt spildt tur, som det ellers ofte er, når turen henlægges til weekenden.
Da jeg endelig kom til det normalt gode sted, tja, så var der selvfølgelig heller ingen der. Sidste chance: Lidt nord for området fandt jeg sidste år en rigtigt stor Karl Johan, så jeg prøvede også der, og ENDELIG:


Der var en del svampe inden for 4-5 kvm, men da jeg kunne høre menneskestemmer i nærheden høstede jeg de andre svampe, før jeg forevigede denne.

Høsten er her:

torsdag den 28. august 2008

Hjemlig hygge


Vi har alle vores egen idé om, hvad hjemlig hygge er.
Et af mine bud vises her

onsdag den 27. august 2008

Vær beredt


En del af familiens beredskab til mødet med den københavnske trafik. Disse er dog primært til beskyttelse mod de andre cyklisters hassarderede kørsel.